Nu går det meget… hurtigt

Nådada.

Ifølge artiklen her hos Politiken (som baserer sig på denne her amerikanske artikel) er det gået enormt stærkt med den menneskelige evolution alene i de sidste 5000 år (hvilket i genetisk målestok er latterligt lidt). Hvad er der sket? Jo:

• nordeuropæere (altså, os) kan fordøje mælk hele livet nu - og ikke kun som teenagere, som i “gamle dage”
• vi er blevet mere resistente overfor sygdomme som malaria, kolera og kopper - der findes nu endda en ny blodtype der er resistent overfor malaria
• selv HIV/AIDS, en forholdsvis ny lidelse, er vi (på baggrund af ovennævnte punkt) begyndt at udvikle resistens overfor.

Jeg færdiglæste (endelig) Richard Dawkins’ suveræne pop-genetik-introduktion The Selfish Gene i går, og set i lyset af det er det vel ikke så overraskende at jeg finder de her nyheder ret så spændende. Men hvordan kan det så være at den naturlige udvælgelse har arbejdet så hurtigt med os i løbet af så godt tid (ca. 200 generationer)? Ifølge artiklen er det fordi:

• folk begyndte at bo tættere sammen, hvilket resulterede i ændrede dødelighedsmønstre (flere blev syge, og gener der resulterede resistens fik dermed bedre vilkår)
• den større mængde indtag af mælk (pga. overgangen til agerbrugssamfund) gav gener der kunne udnytte disse ressourcer en konkurrencefordel frem for dem der ikke kunne.

Ifølge den amerikanske artikel er 7% af alle vores gener blev udsat for naturlig udvælgelse for nylig, dvs. at de er blevet ændret for at tilpasse sig forhold som ovenstående. Det er MEGET mere end almindelige genmutationer (der forekommer fra tid til anden) kan afstedkomme. Spændende spændende.

Nå, læs Dawkins’ bog. Den giver ikke kun indsigt i hvordan vi er bygget op, men også en idé om hvor vi “kommer” fra - og, hvilket bestemt ikke er irrelevant, hvorfor vi opfører os som vi gør.

Blog manifesto

Jeg havde en lidt sær oplevelse i eftermiddags.

Jeg kom traskende ned af trappen fra Nordhavn station som så mange andre gange, mere eller mindre i mine egne tanker, og stort set uden at registrere meget andet omkring mig end mine nærmeste omgivelser og det kun sporadisk - vældig uhøfligt egentlig, når man tænker over det.

En indvandrer taler i telefon med en ven - en ung daaame forsøger at få bakset sin barnevogn ned af trapperne - jeg registrerer dem, men tænker ikke rigtig over scenariet. Indtil min opmærksomhed pludselig bliver vakt, da indvandreren fortæller sin samtalepartner:

“Vi snakkes ved du, jeg skal lige hjælpe en eller anden.”

Et splitsekund efter har han lagt på og tilbyder sin assistance til frøkenen, så hun kan få sin barnevogn sikkert ned. Og det er først dér jeg sådan lægger MÆRKE til at hun jo rent faktisk godt kunne bruge noget hjælp. Altså, jeg havde da godt set at hun bøvlede med barnevognen, men derfra og til at hjælpe hende havde min hjerne bare ikke tænkt - selv om jeg havde både tid og kræfter til at hjælpe hende og i øvrigt intet ville have imod det. Det var bare ikke faldet mig ind. Og her er en anden fyr villig til at afbryde en samtale med en bekendt for uopfordret at give en hånd med, selv om det næppe var STRENGT nødvendigt - hun havde nok klaret sig. Godt skuldret.

Jeg har længe overvejet at lave en blog, men har ærligt talt ikke helt haft en idé om hvad den skulle handle om. Indtil nu. Ofte er det de mest banale oplevelser er får mig til at tænke mest - som f.eks. den ovenover. Sagen er nemlig ofte den, at blogs ender med det samme narcissistiske navlepilleri eller i tørre, ligegyldige indlæg hele tiden - og det ville jeg ærligt talt ikke stå model til. Men hvis jeg kunne levere en reel værdi for andre, ligesom ham fyren ovenover f.eks., kunne jeg i sidste ende også få mere ud af det selv. Og måden jeg håber på at kunne levere denne værdi til andre er ved at gøre dette for mig selv. Forklaring følger.

Jeg har endnu ikke gjort mig det helt klart hvad jeg vil skrive om her. Men jeg har besluttet, at det HVER GANG skal være noget som kan bruges af ikke kun mig selv. Det tvinger mig også til at sætte krav til min egen brug af sproget - nu skal andre lige pludselig kunne bruge alt det her. Jeg kunne forestille mig at emnerne jeg beskriver vil blive baseret på:

1. erfaringer jeg har gjort
2. bøger jeg har læst
3. tanker jeg har tænkt
4. ressourcer jeg støder på rundt omkring
5. alt jeg føler der kan gives videre med fordel.

Jeg tror på, at hvis man vil gøre noget for andre må man starte med at gøre det for sig selv. Så jeg har selvfølgelig også skumle bagtanker med det her. Helt konkret håber jeg på 3 ting:

1. at vænne mig til at skrive hyppigt og varieret igen
2. at få en katalysator for alle de brugbare tanker og input, jeg får dagligt
3. at få et konstruktivt alternativ til diverse overspringshandlinger.

Så går vi i gang. Målet er at opdatere bloggen minimum én gang om ugen, gerne oftere. Dixi!

PS. Da jeg er totalt blank indenfor alt det her blogging, har jeg oprettet den både på Blogger og WordPress, som åbenbart er de to store kanoner indenfor det her bizness. Med tiden vil jeg nok ende med at bruge den éne kun. Vi får se.